”Godt
klædt på”
De
naturvidenskabelige fag på
gymnasiet arbejder med naturen
på hver deres måde. Vi prøver at
bibringe vores elever en
forståelse for naturen, en
fornemmelse for, at der findes
lovmæssigheder og indsigter, som
gør os i stand til at forstå og
forudsige forskellige
naturfænomener. Med en voksende
tværfaglighed inden for de
naturvidenskabelige fag får
eleverne forhåbentligt en større
helhedsforståelse af naturen.
Casestudier, der omfatter
forskellige naturvidenskabelige
tilgange til samme
problemstilling, kan være en
rigtig god måde (måske den
eneste måde) at vise eleverne,
hvordan de forskellige
naturvidenskabelige fag kan
spille sammen til en dybere
indsigt i de fænomener, som
ligger bag den case, man
studerer.
Denne
bog er opbygget af en lang række
casestudier, som alle behandles
på tværfaglig vis. Kun i ganske
få tilfælde foreslår bogen en
forklaring, der holder sig inden
for et enkelt naturfag. Bogen er
således ikke blind for, at nogle
naturfænomener helt naturligt
ligger inden for et naturfags
område, men generelt prædikes
evangeliet, at en tværfaglig
tilgangsvinkel uddyber vores
forståelse.
Indhold
De cases,
som behandles drejer sig om vand
(drikkevand, spildevand og
rensning af vand), bølger (hvor
både havbølger, seismiske bølger
og tsunamier behandles), CO2-kredsløbet
og elementer fra det nære
univers (kometer, asteroider og
meteorer). Bogens kapitler
består af en mere teoretisk
begyndelse og slutter med en
række casestudier. Disse
casestudier illustrerer
elementer af den teori, der blev
gennemgået i den teoretiske del.
Selv om bogen arbejder med en
primær naturvidenskabelig
tilgang, inddrages i nogle
afsnit mere samfundsfaglige
aspekter. Det gælder både i
beskrivelsen af spildevand og i
kapitlet om CO2-kredsløbet,
hvor bl.a. Kyoto-aftalen
behandles.
Forudsætninger
Det er
netop det case-orienterende ved
bogen, der gør den spændende.
Den kunne let bruges som
inspirationskilde til
forskellige spændende
undervisningsforløb. Dele af
bogen kan udleveres til eleverne
og benyttes i forbindelse med
klasseundervisning, men de skal
vælges med omhu og følges op af
en grundig læsevejledning. Ud
over at kunne inspirere til,
hvordan man kan perspektivere de
naturvidenskabelige fag, kunne
bogen bruges i forbindelse med
naturvidenskabeligt grundforløb
og måske i forbindelse med almen
studieforberedelse. Man skal dog
være opmærksom på, at bogen
forudsætter nogle
naturvidenskabelige begreber og
en vis kompetence til at læse
naturvidenskabeligt sprog. Det
gælder f.eks. på side 62, hvor
der står at bølger er
svingninger, der forplanter sig,
fordi der sker en forstyrrelse
væk fra en fysiks ligevægt og på
side 72, hvor der i en
forklaring til ligningen
= log
(-) + 1,66 · ∆ + 3,3
står: A er den største amplitude
af den vandrette del af
Raleigh-bølgen, med
svingningstid på 20s. T er
svingningstiden og ∆ er
afstanden i grader. Derudover
forudsættes et kendskab til
f.eks. logaritmefunktionen.
Naturvidenskabelige begreber,
som f.eks. dem, der knytter sig
til bølgelæren, introduceres i
bogen, men det sker så hurtigt,
at disse afsnit er mindre egnede
til en første introduktion.
Hvorfor skal vi lære dit og dat?
Bogen illustrerer fint, hvordan
de naturvidenskabelige fag kan
spille sammen og danne en
mosaik, så de i fællesskab
skaber en større indsigt. Bogen
indeholder en fin samling af
eksempler (cases), og disse kan
let benyttes i undervisningen.
Jeg er ikke i tvivl om, at hvis
en lærer læser bogen som
forberedelse til undervisningen
i f.eks. naturvidenskabeligt
grundforløb, vil han være
rigtigt godt klædt på, når
eleverne f.eks. spørger: Hvorfor
skal vi lære dit og dat?
Anmelder Jesper Nymann
Madsen, “Gymnasieskolen” d. 4/3
2009.
|